21. Papir260:1-2, bl. [1r]potestas clavium er givet saavel i Mth: 18, som fornemlig i Joh: 20, 23. (αφιεναι og ϰϱατειν
          αμαϱτιας.). I Kirken brugtes først den offentlige Bekjendelse, senere den private, sanctioneret 1215. Som nu den katholske K.Kirke i denne H:Henseende synes at lægge en stor Alvor for Dagen, saa hildede den sig ogsaa; thi Individet kunde ofte ængstes for om det ogsaa havde bekjendt Alt, og det kirkelige Princip at en Forglemmelse af Noget ingen Indflydelse skulde have paa Absolutionens Kraft streifer jo aabenbart over paa det protest:protestantiske Gebeet; og Kirken opstillede et vrangt Begreb af Synd som Noget blot Udv. haandgribeligt. (Luther derimod siger etsteds, at der er ingen Dødssynd uden Vantro). Der af fulgte ogsaa Bodens feilagtigefeialgtige Beskaffenhed: Bøn Faste, Almisse. – Den protest:protestantiske K:Kirke ivrede herimod især mod Yderspidsen: Aflad; men beholdt dog en almdl.almindelig Bekjendelse: conf: aug:confessio augustana: confessio retinetur apud nos, quum propter maximum absolutionis beneficium, tum propter alias conscientiarum utilitates .... i 11te Artikel: docent, quod absolutio privata retinenda sit, docentur homines, utquod, absolutionem plurimi faciant, quia sit vox dei. Apologia c:confessionis vox evangelii remittens peccata et consolans conscientias. I Luthers lille Kathech.: den ΧstneChristne skal modtage Absolutionen som af Gud selv; ikke tvivle men troe Synderne forvist ere tilgivne.
absolutio declarativaetei judiciaria; men dog var den collectiva og exhibitiva i:e: confert et exhibet peccatorum remissionem; nu blev Spørgsmaalet om det var absolute ell.eller hypothetice?
i Begyndelsen brugte man den Formel: deus te solvat a peccatis tuis, men i 12te Aarh:Aarhundrede ego te absolvo a peccatis tuis in nomineetc.etcetera –
Præsten kunde kun tilgive de mindre Synder, Biskoppen de større, Paven alene enkelte, dog undtages naturligviis de Tilfælde, hvor det var umuligt at faae den.











Forskjelligheden i Kirkeregimentet i de to protest:protestantiske Kirker kan henføres til 3 Punkter: 1) Forholdet mell.mellem Geistlige og Geistlige 2) Forholdet mell.mellem Geistlige og Menigheden 3) Forholdet mell:mellem Menigheden og dens uværdige Medlemmer. – Den augsb: Conf:augsburgske Confession lærer om Geistlighedens Magt: ex jure divino jurisdictio competit episcopis, impios, quorum nota est impietas excludere ex communione ecc:ecclesiae sine vi humana sed verbo. Den geistlige og verdslige Magt adskilles bestemt: Non commiscenda est ecclesiastica potestas et civilis; ecc:ecclesiastica suum mandatum habet evangelium docendi et administrandi sacramenta, non irrumpat in alienum officium, non transferat regnum mundi, non abroget leges magistratuum, non tollet legitimam obedientiampotestatem. Itaque nostri docuerunt, utramque potestatem propter mandatum dei religiose venerandamefter kilden. Kirken har Lov til at gjøre Forandringer. Adiaphora; Biskoppen har sin Magt som betroet og begrændset af Menigheden og Guds Ord.











Den protestantiske Lære om Nadv.Nadveren danner Modsætning til Socinianerne o: A:og Andre (til hvem Zwingli nærmer sig) idet den ikke antager det for et blot Erindrings-Maaltid ell.eller et udv:udvortes Tegn; den danner Modsætning til Kathol:Katholisismen idet den ikke antager en Forandring af Substantsen, og endnu mindre denne Forandring som en efter Consecrationen indhærerende habitus (thi Læren om Ubiquitæten er fremsat for at forklare den reelle og substantielle Tilstædeværelse i og under Nydelsen og er ikke nogen rummelig Bestemmelse, ell.eller timelig m: H: t:med Hensyn til en Vedvaren.) Men ihvorvel Luther saaledes urgerer Tilegnelsens-Moment, har han dog ogsaa den substantielle og reale Tilstædeværelse mere for Øie end Calvin, der ved at indskrænke Tilstædeværelsen til de Troende, eensidigt udhæver det subjektive Moment. –
          I den augsbausgb: Conf:augsburgske Confession er det udtrykt: docent, quod corpus et sanguis XstiChristi vere adsint et distribuantur vescentibus in coena domini. Confessio variata nærmer sig Calvin: quod cum pane et vino. De smalkaldiske Artikler udhæve, at det virkelig er tilstæde baade for Fromme og Ufromme. Form: concord::Formula concordiae Vi troe, at XstiChristi Legeme og Blod er virkeligt og substantielt tilstæde og at det uddeles og modtages tilligemed Brødet og Vinen ligesom Ordene selv lyde efter Bogstaven. Forsaavidt Sagen igjen skulde optages til endelig Afgjørelse har man gjort opmærksom paa, at 1) enten maatte de exegetiske Grunde være afgjørende (men her er den Vanskelighed, at Ordet εστι slet ikke kan tilhøre Xst.Christus, saa fremt han har talt syrochaldaisk, at hvis εστι stærkt urgeres nærmer man sig Kath:) 2) ell.eller den ell.eller den anden Opfattelse maa tillægges afgjørende Vægt til at forklare SacramentetsSar Hemmelighed. Men her gjælder det, at begge Momenter ere nødv:nødvendige, baade Tilstædeværelsen og Nydelsen, og disse to Sider blive i de forskjellige Opfattelser blot mere ell.eller mindre urgerede. ell.eller 3) ell.eller den ell.eller den anden Opfattelse maatte tilkjendes afgjørende Indflydelse paa Sacramentets Virksomhed. Men herom gjælder det Samme.











I Læren om Xsti TilstædeværelseTilstædeværelsen i Nadv:, ell.eller om Brødets og Vinens Forhold til XstiChristi Person, da findes de senere Opfattelser ogsaa i den ældste K.Kirke i deres første Spirer. a) en mythisk rational i Lille-Asien, der forklarede sig Forholdet ved at erindre om Analogien med λογος Forenelse med Kjød og Blod. b) en mere materiell. der i nord-Africa og for Latinerne talte om: signa et figuræ sanguinis et corporis. (Tertullian) men som dog ogsaa tog et vist Hensyn til Nydelsens-Moment. Den græske K.Kirke er bleven staaende paa Halvveien, uden at udføre Begrebet. Den antager, at Brødet og Vinen er en guddl.guddommeligt virkende Substants, men indlader sig ikke paa at bestemme disses Forhold til XstiChristi Person.